Århundredets Festival

Århundredets Festival er en historisk vidensfestival i og omkring Aarhus. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og en lang række kultur- og uddannelsesinstitutioner. I miks mellem viden, kunst og kultur sætter festivalen hvert andet år spot på en historisk periode for at skabe debat om det liv, vi lever, og det samfund, der omgiver os.

Festivalen præsenterer forskere, skuespillere, musikere og kunstnere side om side på byens scener til intelligente, underholdende og sanselige arrangementer med viden som programmets røde tråd. Festival vil danne og gøre det sjovt at blive klogere.

Frem mod 2017
Århundredets Festival er en tilbagevendende begivenhed. I 2012 satte festivalen fokus på 1700-tallet. Næste festival tager livtag med 1800-tallet. Festivalen 2016 sætter perioden 1900-1950 under lup, mens festivalen 2017 går i kødet på tiden fra 1950 til i dag. Århundredets Festival er del af Europæisk Kulturhovedstad 2017.

I de år, hvor der ikke afvikles en historisk festival, præsenterer Århundredets Festival temafestivaler. I 2013 gik festivalen i kødet på kærligheden. Fremtidige temaer præsenteres løbende.