Tag din klasse med til Århundredets Festival

Nyhedsbrev til Skolenetværk 21-01-2014
Tag din klasse med tilbage til 1800-tallet
Har du sat stort kryds i kalenderen fra d. 7.-16. marts 2014? Århundredets Festival løber af stablen om mindre end to måneder, og inviterer gymnasieklasser og folkeskoleelever med på en tur tilbage til 1800-tallet. Et århundrede, hvor Danmark bliver det Danmark, vi kender idag. Billetsalget og bookingen er startet.
Århundredets Festival

Historieshopping for gymnasieklasser
Tag historieundervisningen uden for undervisningslokalet for en dag, og shop jeres egen 1800-talshistorie på Aarhus Universitet. I tre auditorier står forskere klar med forelæsninger om krigen i 1864, kærlighed og erotik, idéhistorie, naturvidenskab, litteratur og psykiatri. Hver forelæsning er på 30 minutter efterfulgt af en pause på et kvarter. I pausen skal der shoppes, for alle elever kan nå tre forelæsninger. Arrangementet er baseret på årets festivalbog, som alle elever får med hjem.
Historieshopping

Årets forestilling for gymnasieklasser
Få Danmarks 1800-talshistorie på en time og et kvarter! Århundredets Festival har inviteret dramaturg Jon R. Skulberg fra det verdensanerkendte teater Hotel Pro Forma til at skabe en intelligent og poetisk forestilling med forskere på scenen. Oplev historiker Bertel Nygaard, litterat Jakob Ladegaard og filosof Anders Fogh Jensen i en visuel fortælling om Kierkegaard, Marx og Freud. Om nationalisme, krig og danskhed. Om genier, romantik og dannelse. Komponist Kristian Hverring er med på scenen.

OBS! Mandag den 10/3 kl. 11.00-12.15 inviterer vi på en forestilling kun for gymnasieklasser. Prisen er 35 kr. pr. elev. Skriv en mail til Sofie Frøkjær Justesen. Oplys antal elever pr. klasse, gymnasiets fulde adresse, EAN nummer og kontaktperson. Det er bestemt en forestilling, dine elever ikke må gå glip af.
Forestillingen om en historie
Tilmelding til særforestilling for gymnasieelever

1800-tallet for folkeskoler
Børnekulturhuset i Aarhus byder i samarbejde med kulturinstitutioner i Aarhus og Region Midtjylland på et festivalprogram, der tager folkeskoler med tilbage til 1800-tallet. Kom i fængslet for en dag, oplev en dag på skolebænken eller syng med i Aarhus Domkirke. Gå op opdagelse i programmet.
Program for folkeskoler