Krokodiller sprættet op i kunstneriske rammer

Blodige organer og sejlivede sener var hård kost for en del af gæsterne, da Aarhus Kunstbygningen lagde lokaler til en dissektion inspireret af 1700-tallets anatomiske teater.

Bordene vipper voldsomt fra side til side, da kniven arbejder sig vej gennem den genstridige hud. Kniven når hele vejen til toppen af bugen, og huden bliver hevet til side. Organer, sener og muskelmasse ligger som én kaotisk masse til skue for publikummet, der følger scenariet med blandede reaktioner.

Lørdag kunne gæsterne i Aarhus Kunstbygning oplevede en noget anderledes eftermiddag, da to krokodiller blev sprættet op og dissekteret i anledning af Århundredets Festival.

Dyrlæge fra Københavns Zoo Mads Bertelsen og zoofysiolog Tobias Wang fra Aarhus Universitet fører kniven under det særprægede arrangment, der er inspireret af 1700-tallets Anatomiske Teater i København.

Dengang tilfredsstillede teatret den spirrende nysgerrighed for videnskab og anatomi, der prægede det 18. århundrede ved at opføre spektakulære forestillinger, hvor dyr blev dissekteret og mennesker obduceret. I dag er det to krokodiller, der ligger på de store, kølige metalborde. Små 50 mennesker har taget plads på rækkerne foran scenen, hvor de to værter byder velkommen og indvier gæsterne i anatomiens historie under en halvt times oplæg.

- I 1700-tallet var man meget optaget af menneskekroppen, og når de blev obduceret offentligt var det ofte barnemordere, der lagde krop til. Eller endnu værre – utro kvinder, puha!, bemærker Tobias Wang fra scenekanten, og bemærkningen afføder et latterbrøl i forsamlingen.

Havde nogle af de fremmødte troet, at anatomiens historie er en kedelig affære, fik de sig en overraskelse, da latteren begynder at vælte frem i lokalet, mens de to herrer holder deres korte foredrag.

Stanken breder sig
Stemningen bliver dog knap så lattermild, da selve dissektionen går i gang. Krokodillerne på henholdvis to og knap en meter ligger på ryggen og får skåret huden op. Tobias Wang og Mads Bertelsen arbejder på hver sit dyr og trækker huden væk fra krokodillernes mave. Publikum følger arbejdet med konecentration, nogle læner sig længere frem i sædet for bedre at kunne se, andre presser sig op af stoleryggen og rynker på næsen. På scenen har de nu fået fat i organerne.

- Her er så luftrøret, meddeler Mads Bertelsen og hiver op i organet, der er på størrelse med et støvsugerrør, mens sener og fedt afgiver en snasket lyd til gengæld.

På bordet ved siden af har Tobias Wang fat i den mindste krokodille. Begge dyr er død af naturlige årsager for omkring et år siden og har været opbevaret på frost lige siden. Noget kan dog tyde på, at den mindste krokodille allerede er ved at nå et stadie af forrådnelse. Som mændene arbejder sig længere ned i dyret, begynder en ram stank at fylde lokalet. Den hænger tykt i luften og generer øjnene.

Helt tæt på dyret
På første række holder flere af tilskuerne sig nu for næsen med et forvrænget udtryk i ansigtet. Børnene, der er rykket helt op foran, har svært ved at sidde stille, og enkelte vælger at forlade arrangementet. Andre gæster er dog voldsomt begejstrede, og en mand rækker hånden op og beder om en kort pause, så de kan komme op til scenen og se dyrene helt tæt på.

- Det er da en rigtig god idé, men pas på, hvor I sætter jeres hænder. Krokodiller kan nemt være salmonellabærere!, advarer Tobias Wang.

Med hænderne forsvarligt puttet i lommerne maser gæsterne sig helt tæt på de opsprættede dyr for at få stillet deres nysgerrighed for anatomien. Præcis ligesom i 1700-tallet.

Af Julie Aagaard Povlsen


17. marts 2012
Zoofysiolog Tobias Wang i gang med dissektionen af en krokodille. Foto: Hans Christian Molbech
Publikum fik lov til at komme helt tæt på det store døde dyr. Foto: Hans Christian Molbech.