Løve’s duggede af dannelse og oplysning

Fredag aften forvandlede Løve’s Bog- og Vincafé sig til en summende salon. Omkring 100 var mødt op for at lytte til idehistoriker Mikkel Thorup fortælle om oplysningsfilosofferne i 1700-tallet og filosof Anders Fogh Jensen svare på spørgsmålet: Hvad skal vi bruge dannelse til?

Det summer i den lille café. Bordene står tæt. Alle stole er optaget. Flere er tvunget til at stå op af de store bogreoler, der indrammer caféen. Nogle nyder et glas vin og lidt let spise. Andre nøjes med en håndbajer. Der grines og snakkes. På tværs af borde, mennesker og rum udveksles der historier. Kaos.

I et hjørne sidder en kvinde gemt med hendes blik fikseret i en bog. Hun har fundet et smørhul i den ellers pakket café, der normalt kun kan tage max 60 gæster. Men i aften er heller ikke som enhver anden. I forbindelse med Århundredets Festival afholder Løve’s Bog- og Vincafé Dannelsessalon.

- Jeg vil gerne byde velkommen og godaften. Der er godt nok proppet, lyder det fra scenen.

Larmen sænker sig. Kun lyden af kasseapparatet, kaffekopper og espressomaskinen bag disken bryder stilheden. Flere begynder at rykke på deres stole for bedre at kunne se.

- Jamen, tak for ordet. Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt, at der er så mange mennesker, der ikke har andet at lave en fredag aften end at snakke om oplysning og dannelse. Men det er måske meget godt, siger idehistoriker Mikkel Thorup, der er trådt til mikrofonen.

Folk griner.

Menneskets medfødte frihed
Ideerne om lighed, frihed, menneskerettigheder og demokrati stammer fra oplysningsfilosofferne i 1700-tallet, fortæller Mikkel Thorup. Folk lytter nysgerrigt efter.

I 1700-tallet eksisterede en overbevisning om, at det, man var, bestemte, hvad man måtte. Folks frihed var bestemt af den gruppe, de tilhørte – adelige, bønder, kvinder, mænd og så videre.

Oplysningsfilosofferne bekæmpede den overbevisning og snakkede om menneskets medfødte frihed. Man skulle kun lade sig lede af det, man selv havde valgt og selv besluttede, frem for det der blev påtvunget én udefra og ovenfra.

Spørgsmål skal stilles
Kongen og kirken eksisterede kun, fordi ingen stillede spørgsmål. Man adlød blot. Oplysningsfilosofferne efterspurgte, at der blev stillet spørgsmålstegn. Enighed om et fænomen og dets varighed skulle ikke længere være gyldige argumenter for dets eksistens. I stedet skulle man spørge: hvordan bidrager det til menneskets frigørelse?

Kirken og kongen så denne kritik som et forsøg på at nedbryde samfundet, som det var, mens oplysningsfilosofferne understregede, at kritik ikke handlede om at stille spørgsmål blot for at få omstødt ting.

- Hvis man begyndte på det, så ville man begynde at tvivle på alt – for eksempel hvorfor I sidder her i aften i stedet for et andet sted med en mindre tryggende temperatur, siger han og blinker til publikum, mens han tager sig til panden med ydersiden af hans hånd.

Folk griner og klapper. Lettelse spreder sig. Alle har det tydeligvis på samme måde. Varmen er ulidelig. Ruderne dugger. Flere tørrer sveden væk fra deres pande, mens andre sidder med programmet viftende i deres hænder for at skabe lidt vind. I loftet kæmper loftviften en kamp for at skabe en brise.

- Kritik handlede om at skabe udvikling, og intet måtte stå i vejen for éns kritiske undersøgelser, hvis man synes, at der var behov for sådan én. Fortiden blev dermed suspekt, og det begyndte at handle mere om fremtiden.

Derfor duer dannelse
En kvinde står med sin jakke i armene og venter. Hendes veninder støder til med to glas, der indeholder, hvad der ligner absint. Veninden tager en slurk og udtrykker et chokeret ’uh!’.

- Jeg håber ikke, at jeg kommer i nærheden af et stearinlys med det her, udbryder hun og griner. Da kvinden med jakken tager sin første tår, reagerer hun prompte med at bevæge sine arme ud fra kroppen, læne sig lettere bagud og stå med åben mund, som om at hun forventer at spy ild hver eneste sekund.

- Puha!, udstøder hun og griner.

I mellemtiden har Anders Fogh Jensen overtaget mikrofonen for at besvare spørgsmålet: hvad skal vi bruge dannelse til? Han henviser til den græske mytologi.

- Man kan godt forføre nymfer, hvis man er en flot mand. Men man kan ikke få gudinder som Calypso og Penelope, hvis man ikke har noget mere at byde på, lyder det ud til publikum.

Odysseus var dannet, fordi han kendte sine egne grænser. Han var nysgerrig og stillede spørgsmål. Derfor vidste han, at Sirenernes tiltrækningskraft var større, end hans egen modstandskraft. Hans evne til at bygge broer mellem sin viden gjorde, at han bandt sig selv til en mast for at holde sig fra Sirenerne.

- Dannelse handler altså om at kunne bygge bro mellem sin viden, menneskelig erfaring og have stedsans uden at have været alle steder. Ellers må man nøjes med nymfer, siger han og smiler.


Af Anne Vegeberg Hansen

17. marts 2012
Oplysningstiden kort fortalt af idéhistoriker Mikkel Thorup. Foto: Hans Christian Molbech
Anders Fogh Jensen i reflektion over spørgsmålet "Hvorfor fanden skal man være dannet?". Foto: Hans Christian Molbech
Den hyggelige bog- og vincafé var proppet med dannede mennesker. Foto: Hans Christian Molbech